Skrotningsordning brændeovn 2018

Åbning af ny skrotningsordning for gamle brændeovne

Nu er der åbnet op for den nye skrotningsordning af gamle brændeovne. Ordningen giver folk, der skrotter deres gamle brændeovn, 2000 kroner i tilskud. Det gælder specifikt for brændeovne, der er fra før 1995.
Formålet med ordningen er, at få de gamle CO2 belastende brændeovne ud af de danske hjem, og eventuelt få dem erstattet med nye mere miljøvenlige brændeovne eller andre former for miljøaflastende opvarmningsmidler. Man har regnet sig frem til, at gamle brændeovne i gennemsnit forurener næsten 5  gange så meget som en ny svanemærket brændeovn.
Skrotningsordningen er en del af regeringens klima- og luftudspil, som vi har også har skrevet mere om i tidligere indlæg. Der er afsat 46 millioner kroner til ordningen, og man satser på, at der er flere som vi gå ud og skrotte deres gamle brændeovn. De 46 millioner kroner dækker skrotningen af ca. 19.000 brændeovne.
Ordningen er sat til at køre til udgangen af 2020 medmindre puljen på 46 millioner kroner bliver brugt inden da. Det er dermed om at være hurtig, hvis man vil opnå tilskuddet i forbindelse med skrotning af den gamle brændeovn. Da tilskuddet på de ca. 2000 kroner er en afståelsessum, skal der ikke betales skat af beløbbet.
I 2015 til 2016 blev der åbnet for en lignende ordning, hvor man kunne skrotte sin gamle brændeovn fra før 1990 og modtage et tilskud på 2000 kroner. Med denne ordning blev der skrottet 18.000 brændeovne.
Du kan allerede i dag søge om tilskud til skrotning af din gamle brændeovn på https://braendefyringsportalen.dk, hvor du også kan læse mere om de krav der er til modtagelse af tilskuddet.
Du søger om tilskud til ny varmepumpe her, og skrotningspræmien til din gamle brændeovn søger du her.

Følg os på sociale medier:
Copyright@Energikøb 2024
Top