Mange kommuner har brug for at få renoveret eksisterende bygninger som skoler, institutioner og deres infrastruktur, men i øjeblikket sætter anlægsloftet en stopper for denne udvikling. Det anslås i en undersøgelse af Momentum i 2018, at anlægsloftet er sat så lavt, at kommunernes anlægsbehov ligger på omkring 20 procent over anlægsrammen. Dette betyder, at de kommuner som vil have råd til selv at kunne finansiere nye projekter, ikke kan gå i gang med det, da anlægsloftet altså er lavere end deres behov.
Et voksende problem
Da kommunerne ikke kan få lov til at imødekomme deres anlægsbehov til renovering af bl.a. skoler og infrastruktur, så medfører det, at de ofte må se sig nødsaget til små nødløsninger, som mest af alt virker som et lille plaster på et voksende sår.
Uden de nødvendige renoveringer og vedligeholdelse af vores bygningsmasse, så sker der et fald i værdien og udviklingen bliver bremset. Dette medfører, at vi ser flere huller i vejene, institutioner med vinduer, døre og lokaler, som ikke lever op til de standarder, som vi har mulighed for i dag. Det medfører bl.a. et dårligt indeklima da der mangler tilstrækkelig isolering og ventilation, og det kan øge risikoen for skimmelsvamp og andre problemer forårsaget af fugt.
Brug for energioptimale løsninger
For at kunne nå målet om at vi skal være helt CO2-neutrale i 2050, så er det vigtigt, at vores bygninger bliver bygget med de mest energieffektive løsninger. Det er dog også vigtigt, at man kan finde frem til løsninger, som både er hurtige og samfundsøkonomisk mest fordelagtige, med hensyn til energirenoveringer.
Det anslås, ifølge en rapport af den internationale ekspertgruppe Joint Comittee on Structural Safety, at i 2018 stod byggeriet for omkring 40 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser. Så både nybyggeri og energirenoveringer, skal give os energioptimale løsninger, hvis vi skal nå vores mål om at være CO2-neutrale i 2050.
Løsningsforslag fra Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri
Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri har fremsat et løsningsforslag på problemet med, hvordan vi sikrer vores bygninger og infrastruktur på lang sigt og undgår spildte investeringer i midlertidige løsninger.
De foreslår en fritagelse af klimasikring af infrastukturen og ambitiøse energirenoveringer af kommunale bygninger fra anlægsloftet. Dette løsningsforslag skal medføre en masse samfundsmæssige fordele heriblandt energibesparelser, sparede driftsomkostninger, sunde bygninger med et godt indeklima og mindskning af sygefravær grundet en lavere helbredsrisiko.
Baggrunden for anlægsloftet er fornuftigt nok. Det skal sikre, at vi ikke bruger mere end vi har, og det skal dermed sikre lavere økonomisk risiko, da vi ikke kan bruge flere penge, end der er blevet bestemt.
Anlægsloftet bliver dog et problem, når vi kan se, at det sætter en stopper for en hurtig udviking i den grønne omstilling.
Der skal mere fokus på energirenoveringer 
Anlægsloftet spænder ben for den grønne omstilling
Mange kommuner har brug for at få renoveret eksisterende bygninger som skoler, institutioner og deres infrastruktur, men i øjeblikket sætter anlægsloftet en stopper for denne udvikling. Det anslås i en undersøgelse af Momentum i 2018, at anlægsloftet er sat så lavt, at kommunernes anlægsbehov ligger på omkring 20 procent over anlægsrammen. Dette betyder, at de kommuner som vil have råd til selv at kunne finansiere nye projekter, ikke kan gå i gang med det, da anlægsloftet altså er lavere end deres behov.
Et voksende problem
Da kommunerne ikke kan få lov til at imødekomme deres anlægsbehov til renovering af bl.a. skoler og infrastruktur, så medfører det, at de ofte må se sig nødsaget til små nødløsninger, som mest af alt virker som et lille plaster på et voksende sår.
Uden de nødvendige renoveringer og vedligeholdelse af vores bygningsmasse, så sker der et fald i værdien og udviklingen bliver bremset. Dette medfører, at vi ser flere huller i vejene, institutioner med vinduer, døre og lokaler, som ikke lever op til de standarder, som vi har mulighed for i dag. Det medfører bl.a. et dårligt indeklima da der mangler tilstrækkelig isolering og ventilation, og det kan øge risikoen for skimmelsvamp og andre problemer forårsaget af fugt.
Brug for energioptimale løsninger
For at kunne nå målet om at vi skal være helt CO2-neutrale i 2050, så er det vigtigt, at vores bygninger bliver bygget med de mest energieffektive løsninger. Det er dog også vigtigt, at man kan finde frem til løsninger, som både er hurtige og samfundsøkonomisk mest fordelagtige, med hensyn til energirenoveringer.
Det anslås, ifølge en rapport af den internationale ekspertgruppe Joint Comittee on Structural Safety, at i 2018 stod byggeriet for omkring 40 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser. Så både nybyggeri og energirenoveringer, skal give os energioptimale løsninger, hvis vi skal nå vores mål om at være CO2-neutrale i 2050.
Løsningsforslag fra Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri
Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri har fremsat et løsningsforslag på problemet med, hvordan vi sikrer vores bygninger og infrastruktur på lang sigt og undgår spildte investeringer i midlertidige løsninger.
De foreslår en fritagelse af klimasikring af infrastukturen og ambitiøse energirenoveringer af kommunale bygninger fra anlægsloftet. Dette løsningsforslag skal medføre en masse samfundsmæssige fordele heriblandt energibesparelser, sparede driftsomkostninger, sunde bygninger med et godt indeklima og mindskning af sygefravær grundet en lavere helbredsrisiko.
Baggrunden for anlægsloftet er fornuftigt nok. Det skal sikre, at vi ikke bruger mere end vi har, og det skal dermed sikre lavere økonomisk risiko, da vi ikke kan bruge flere penge, end der er blevet bestemt.
Anlægsloftet bliver dog et problem, når vi kan se, at det sætter en stopper for en hurtig udviking i den grønne omstilling.