Skrotningsordning brændeovne

Ny skrotningsordning til brændeovne

Det er blevet muligt for ejere af gamle brændeovne, at søge om tilskud til skrotning af deres brændeovn. Den nye skrotningsordning er blevet vedtaget, da man har fundet ud af, at de gamle brændeovne forurener i høj grad og man vil derfor give et incitament til forbrugerne til skrotning af deres brændeovn i form af et tilskud. De gamle brændeovne forurener op til 5 gange så meget, som en af de nye svanemærkede brændeovne, hvilket gør det attraktivt, at få de gamle brændeovne udskiftet med denne skrotningsordning.

Krav til tilskud

  • Kravet til opnåelse af et tilskud til udskiftning af den gamle brændeovn, er at den gamle brændeovn skal være produceret i 1994 eller før.
  • Udover dette krav til skrotningsordningen for brændeovne, er der også krav om at den gamle brændeovn skal have været tilsluttet pr. 1. december 2018 på ansøgerens adresse, for at man kan få et tilskud.
  • Derudover skal ovnen være frakoblet.
  • Der kan kun ansøges om tilskud til brændeovn til én adresse pr. person.
  • Skrotningsordningen til brændeovne gælder kun for privatpersoner.

Krav til lukning af ildsted

Der er dog ikke noget krav om, at man tilslutter en ny ovn i forbindelse med skrotningen af den gamle brændeovn.  Med denne skrotningsordning kan man dermed godt modtage sit tilskud for skrotning af den gamle brændeovn, selvom man ikke tilslutter en ny brændeovn. Dog skal ildstedet bekræftes lukket af en skorstensfejermester, og udgiften til denne skal ansøger selv betale for.
Fra miljøstyrelsens side har man sørget for at indgå en aftale med Skorstensfejerlauget om, at ydelsen for bekræftelse af lukning af ildstedet skal have en standardpris på 170 kr. ex. moms.
Står du derfor med en gammel brændeovn, som du gerne vil have udskiftet, eller som du gerne vil have fjernet, så kan du modtage et tilskud på 2215,- med denne skrotningsordning. Da tilskuddet er en afståelsessum, vil du ikke skulle betale skat af det.

Sådan får du tilskud til den nye brændeovn

Inde på hjemmesiden kan man søge om tilskud til skrotning af den gamle brændeovn. Ordningen er sat til at køre fra starten af februar 2019 til puljen er opbrugt, men vil helt udløbe d. 31. december 2020.

Du behøver ikke, at installere en ny brændeovn, som erstatning for den gamle for at modtage tilskuddet fra skrotningsordningen. Hvis du vælger at skrotte den eksisterende brændeovn, og istedet installere f.eks. en luft til luft varmepumpe, vil du både kunne opnå et energitilskud til din nye varmepumpe og få skrotningspræmien for din gamle brændeovn.

Tilskud til ny varmepumpe kan også søges selvom du bibeholder din gamle brændeovn.

Du søger om tilskud til ny varmepumpe her, og skrotningspræmien til din gamle brændeovn søger du her.