Nyt Gasfyr i 2021
Overvejer du at skifte til nyt Gasfyr i 2021?
I denne artikel ser vi nærmere på udviklingen indenfor gasfyrets teknologi, hvad du bør være særligt opmærksom på, og hvordan du opnår tilskud i 2019 til et nyt gasfyr i din bolig.
Hvordan fungerer et gasfyr?
Et gasfyr er en forholdsvis simpel konstruktion, som overordnet består af en gasbrænder samt en kedel.
Naturgassen afbrændes i brænderen, som er placeret i kedlen og under forbrændingen af gassen som tilføres, opvarmes vandet til centralvarmeanlægget og det varme brugsvand.
Der vil både være mulighed for at have varmtvandsbeholderen indbygget i gasfyret. Eller som i de fleste tilfælde, at have en beholder hængende ved siden af fyret eller under det.
Forskellen på de mange forskellige gasfyr ligger derfor i brænderen, styringen, kedlen og varmtvandsbeholderen.
Typer af gasfyr
Ældre gasfyr har ofte åben forbrændingskammer, hvor luften tilføres fra omgivelserne nær fyret, mens de nye mere energivenlige typer tilføres luft via et separat rør ind til et lukket forbrændingskammer.
Teknologien indenfor gasfyr er udviklet de senere år til, at udnytte gassen bedre bl.a. ved det lukkede forbrændingskammer samt at kedlerne er blevet kondenserende. Kondenserende gaskedler har den fordel at man genbruger de røggasser der produceres under forbrændingen, til at lave varme og varmt vand af. Det vil derfor være nødvendigt at have et afløb til at lede kondensvandet fra kedlen over i.
Derfor vil der typisk være besparelse på 15-20% på varmeregningen, hvis man skifter sit gamle ikke kondenserende fyr til nyt kondenserende.
Besparelsen afhænger både af det originale fyrs teknologi, men også af husets størrelse og energivenlighed.
Det skal du bl.a. se efter ved et nyt gasfyr
Gasfyret er energimærket som vi kender det fra f.eks. en vaskemaskine, hvor et A mærke, betyder bedst udnyttelse af gassen.
Det er derfor ikke så svært at vælge hvilken type du skal gå efter, det skal naturligvis være A mærket.
Herudover skal det passe til din boligs forbrugsbehov.
En simpel måde at fastslå behovet på, er naturligvis ved at se på den gamle kedel og vurdere om den har levet op til det forbrugsmønster, der har været i boligen.
Overvejer du en komplet energirenovering af huset, vil kapaciteten blive forhøj -og omvendt forventer du stigning i forbruget f.eks. pga. børnene bliver teenagere og begynder at bade flere gange dagligt, så skal dette tages med i overvejelserne.
Sammenlign gerne følgende typer data, før du vælger dit nye gasfyr:
- Fyrets energimærkning (A- G)
- Fyrets El energimærkning (A- G)
- Kedeleffekt: Max og min kW spænd
- Årsnyttevirkningsgrad i % (98 – 104)
- Varmevandebeholderens størrelse (fra 60 og op ad)
- Støj målt i db
El forbrug og energimærkning
Du vil kunne se el forbruget, som mærkes særskilt. Der kan være stor forskel, så det kan godt betale sig at holde øje med det punkt.
Ud af den samlede besparelse, vil el besparelsen faktisk ofte stå for over 30%, så vælg et fyr med lavt el forbrug.
Kapacitet
Typisk vil du kunne få data omkring min. og max. kapaciteten på gasfyret, så du kan se om kedlen kan klare en høj spidsbelastning, hvilket er nødvendigt, hvis mange f.eks. bader hver morgen indenfor kort tid.
Min. forbruget er også interessant, specielt hvis du ønsker sammenkobling med solvarme – så skal det gerne være så lavt som muligt.
Et meget højt min. kW forbrug er ikke velegnet til et lille hus med få beboere. Der vil blive spildt for mange kW, da der ganske enkelt er overkapacitet.
Varmtvandsbeholderen
Beholderens størrelse bør afpasses i forhold til kedelens max. kapacitet og boligens behov.
Du kan sagtens vælge en lille beholder og en kedel med meget høj max. kapacitet og omvendt.
Støj
Alt efter hvor gasfyret placeres, kan støj også være nødvendigt, at tage med i betragtning.
De mest støjsvage ligger omkring de 35 db og det er mindre end en støjsvag opvaskemaskine, så her vil placeringsmulighederne være større.
Prisen for et nyt gasfyr
Er der allerede et ældre gasfyr i huset, vil det være væsentligt billigere at anskaffe et nyt kontra at gå fra f.eks. oliefyr til gasfyr.
Priserne på gasfyr er naturligvis forskellige alt efter type og kapacitet. Et AAA mærket fyr som f.eks. Vaillant gasfyr eller et Bosch gasfyr, kan findes på nettet til lige over de kr. 30.000 incl. montering.
Udskift gasfyret med en varmepumpe og få energitilskud
Der kan være både en økonomisk og klimamæssig gevinst ved at skifte gasfyret ud med en varmepumpe. Her kan man vælge enten en luft til vand eller jordvarmepumpe, som både laver det varme brugsvand og varme til boligen.
Du kan også vælge at supplere dit gasfyr med en luft til luft varmepumpe, som også gavner både klima og pengepung. En luft til luft varmepumpe laver både varme og aircondition, så det er en løsning man får glæde af hele året rundt.
HUSK altid at ansøge om tilskud inden du går accepterer tilbud eller køber/bestiller materialer.
Tilskuddet er skattefrit og indsættes direkte på din konto.
Har du yderligere behov for rådgivning omkring valg af ny gaskedel, eller ansøgning om tilskud, kontakt os gerne på tlf 71999044 eller via vores kontaktformular.