Energisparetilskud

Når man har købt et ældre hus, som ikke er særlig godt isoleret, har gamle vinduer og et gammelt tag og derfor er alt for dyrt i varme, må man lægge en plan for, hvad der bedst kan betale sig at gå i gang med at forbedre. Her kommer vi ind på, hvordan du kan se om
en energirenovering er rentabel og, hvilke tiltag det bedst svarer sig at gå i gang med.
Hvornår kan en energirenovering betale sig?
Når et hus er bygget i 1970’erne eller før og ikke har været igennem en grundig efterisolering,kan energiforbedringer altid betale sig. Det er normalt i de ældste huse varmespildet er størst, men yngre huse kan også være bygget, så der er et stort varmespild. En god tommelfingerregel, du kan benytte for at vurdere behovet for en energirenovering tager udgangspunkt i din varmeregning:

• Bor du i et hus, der er fra før 1980 og har en varmeregning over 15.000 kroner om året?
• Bor du i et hus, der er fra efter 1980 og har en varmeregning over 10.000 kroner om året?

Kan du nikke ja til et af disse to spørgsmål, så er en energirenovering på sin plads.

Skal du renovere eller ombygge?

Hvis du alligevel skal i gang med en renovering eller ombygning af dit ældre hus, er det derfor yderst fornuftigt at tænke på energiforbedrende tiltag samtidigt . Det er normalt ikke den helt store udgift at efterisolere huset, når ombygningen eller renoveringen alligevel er i gang.
For eksempel er det billigere at efterisolere et tag, hvor loftet går til kip eller et tag, der er fladt, hvis tagbelægningen skal skiftes alligevel. Ligeledes er det en god ide at tænke på at sætte et lag ekstra isolering på ydervæggene, hvis du alligevel skal pudse facaden op eller skifte den ud.
Ved sådanne tiltag kan man være heldig, at det, man sparer på varmeregningen, kan betale en stor del af det, man har lånt til renoverings- eller ombygningsprojektet.

Hvilke energiforbedringsprojekter kan bedst betale sig?
Der er selvfølgelig nogle tiltag til energibesparelse, der bedre kan betale sig end andre. Her kommer en liste over sådanne tiltag:

• Isolering af uisolerede varmerør indvendigt(gælder kun erhverv)
• Isolering af ydervægge
• Isolering af loft eller tag
• Udskiftning af gamle vinduer
• Isolering af gulv
• Installering af ventilationsanlæg, der genbruger varmen – såkaldt varmegenvinding
• Udskiftning af fyr til f.eks. varmepumpe

Udskiftning til energivinduer

På Statens Byggeforskningsinstitut vurderer man, at varmeregningen i størstedelen af landets huse kan reduceres med 25 – 30 % ved energirenovering. Udskiftning af vinduerne er en af de store poster i dette regnestykke. Hvis du har et gammelt hus med utætte vinduer eller et hus fra 60’erne eller 70’erne med store vinduespartier, kan du spare mange penge ved at skifte vinduerne til energiruder med varm kant. ”Varm kant” vil sige, at de to lag glas er adskilt af en plastprofil, der holder på varmen langt bedre end en tilsvarende i metal. Ud over besparelsen i varme vil du få et mere behageligt indeklima uden træk og kuldenedfald.

Isolering af ydervægge

Der er to måder at isolere ydervæggene på et hus. Enten ved hulmursisolering eller ved at påsætte isoleringsmateriale uden på ydervæggene. Hulmursisolering er ikke så bekosteligt og kan oftest svare sig. Man skal dog sikre sig at murværket ved gamle huse kan holde til det. Det er en dyrere affære at påsætte isolering udenpå ydervæggene, men ved huse uden hulmur er det den enes
te mulighed. Er husets hulmur ikke særlig stor, kan man kombinere de to metoder.
Du kan vælge flere forskellige løsninger, når dit hus skal have isolering udenpå ydervæggene.
Du skal derfor undersøge, hvad der er mest velegnet til netop dit hus og, hvad det får af konsekvenser for husets facade. De løsninger, der er mest anvendt er:

• At placerer isoleringsmåtterne bag en beklædning af brædder eller plader
• Isoleringsmåtterne monteres på væggen og der pudses direkte på dem
• En ny skalmur mures op et stykke fra den gamle mur og imellem de to vægge placeres isoleringen

En typisk besparelse ved isolering af ydervægge ligger mellem 2000 kroner og 5000 kroner om året. Det kommer meget an på, hvilket varmeanlæg huset har.

Hvad kan bedst betale sig – Hvor sparer du mest?

Hvis du ønsker at opnå mest for dine penge, skal du se på hvilke energibesparende tiltag dit hus egner sig til og hvilke der er lettest adgang til. Selve materialerne f.eks. nye vinduer, er kun en del af udgiften, hvor montering, etablering af adgang m.m. også er en dyr håndværkerudgift, som bestemt bør medtages i overvejelserne.

Uisolerede varmerør indvendigt i boligen, er ofte lette at komme til i kælderen eller via krybekælderen – og samtidigt er rørskåle billige. Her er en meget stor energibesparelse og udgiften er ofte minimal.
Er der fri adgang på loftet og kan du selv nemt rulle 200 mm ekstra isolering ud og hæve din gangbro, så er det et af de billigste til tag du kan lave og udgiften til materialerne er også i den billige ende – samtidigt er energibesparelsen forholdsvis stor, så du samlet set får en rigtig god økonomi i opgaven.
Vælger du at isolerer loftet nedefra, skal du huske den nuværende dampspære skal fjernes eller perforeres, den må ikke blive intakt, da fugt kan ligge mellem ny og gammel dampspære.

Ydervæggene er i mange boliger også tilgængelige for ”Gør-Det-Selv” folket,hvor du kan købe isolerende flamingokugler og selv hælde ned i hulmuren fra dit loft. Der er meget at spare på varmen og det koster ikke det helt store.udover besparelsen, vil du også få et mere behageligt indeklima uden kuldeindfald fra væggene.

Vinduerne er ofte et sted hvor det begynder at blive dyrt og tilbagebetalingstiden lang. Ofte fordi rammerne er nødvendige at skifte og det er svært at gøre selv. Det kan kræve stillads og lift, som også er dyrt. Det er derfor sjældent stedet du skal begynde, med mindre dine karme er så utætte vinden blafre i gardinerne.Isolering af gulv og etageadskillelser hører ligeledes til i den lidt dyre ende, da der her kan værebehov for håndværkerhjælp og udgifterne vil naturligvis stige lidt.
Samtidig er besparelserne i den lave ende og det er derfor et af områderne, der bør vente til sidst.

Skift af varmekilde kommer ind som en stor besparelse i visse tilfælde, det afhænger naturligvis af hvor godt din bolig på nuværende tidspunkt er isoleret og hvilken varmekilde, der anvendes nu.
En komplet uisoleret bolig, vil med det samme kunne opnå en betydelig besparelse ved installation af en brændeovn.
Brænde er den billigst mulige opvarmningsmetode og med en konveks brændeovn og billigt træ, kan du spare store summer årligt – ligegyldigt nuværende opvarmningskilde. Er der mulighed for installering af en brændeovn, vil det være et tiltag der er yderst økonomisk, da de er billige og lette selv at installere…forudsat huset er egnet.
Et godt alternativ til en brændeovn, vil at sætte en luft til luft varmepumpe op.

En luft til luft varmepumpe vil kunne spare sig selv ind i løbet af ganske få år , og så hjælper den oveni købet med at rense luften i hjemmet.
En højeffektiv luft til luft varmepumpe med A+++ teknologi yder 5 gange så meget som elvarme og en komplet installation koster kun mellem 10 – 15.000 kroner.
Er dit hus klimaskærm helt i top, vil det kunne svare sig at udskifte sit eksisterende varmeanlæg med en varmepumpe, der dækker hele husets vand og varme behov. Her kan du vælge enten at etablere en luft til vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg. Prisen på en komplet luft til vand varmepumpe installation starter typisk ved 80.000 kr.

Et jordvarmeanlæg er lidt dyrere at etablere, grundet der skal nedgraves jordvarmeslanger til at levere energi til jordvarmepumpen. Prisen starter typisk ved 100.000 kr for en komplet jordvarme installation.
Prisen for enten en luft til vand eller jordvarme installation, afhænger selvfølgelig af omfanget af selve opgaven, samt hvilken løsning man vælger.

Fælles for alle energibesparende projekter er at energitilskuddet, vil være med til at gøre dit projekt billigere at gennemføre,og dermed forkortes tilbagebetalingstiden ligeledes.